Recycling/bæredygtighed

For 4. og 5. klassetrin

Forløb hvor eleverne i løbet af 5 formiddage laver nyt af gammelt sammen med 2 designere. Eleverne starter med at få besøg af en formidler fra affald.dk, der fortæller om, hvorfor bæredygtighed er vigtigt. Derefter starter de en research-proces, hvor de leder på nettet efter recyclede design-produkter: Gamle plasticskeer der er blevet til en smuk lampe, en europapalle der er blevet til en urban have med vandingssystem, alverdens tæpper syet sammen til en stor tippie til legepladsen. Derefter udarbejder hver elev et design, tegner skitser, laver modeller, indsamler materialer (gerne i fællesskab til hinanden) og bygger et produkt.
Workshoppen foregår dels på skolen, dels på Karens Minde, og den koster 12.000 kr.