D. 27.-30. august 2019:

Kultur for en tudse

Børnekulturfestival for 0-10-årige og deres voksne

I uge 35 byder Børnekulturstedet, Karens Minde Kulturhus og Sydhavnens Bibliotek alle børn velkommen til børnekulturfestivalen Kultur for en tudse. I år har festivalen sanserne og det sanselige som omdrejningspunkt. Børn og familier, institutioner og skoler er velkomne.

Der bliver to eftermiddage for fritidshjem og familier: Tirsdag d. 27. og torsdag d. 29. august kl. 14.30-19.00.
Og to formiddage for institutioner og skoler: Onsdag d. 28. august og fredag d. 30. august kl. 9.30-12.00. Her er familier naturligvis også velkomne.

Der bliver masser af koncerter, forestillinger og workshops, og tirsdag d. 27. august kan I købe børnevenlig mad fra Karens Mindes café til særlige Kultur for en tudse-priser.

Alle aktiviteter under Kultur for en tudse (undtagen spisning) er gratis, men nogen af dem kræver, at man bestiller plads på forhånd. Det kan gøres fra mandag d. 12. august.

Programmet for Kultur for en tudse kommer snart!