Mandag d. 16.-fredag d. 20. oktober kl. 10.00-16.00:

Dansk Rakkerpak: Alene

Installation for 3-6-årige

“Alene” er en installation bestående af et byhus, som man kan kigge ind i. Inde i huset udspiller sig fire små historier om fire børn og om de tanker og fantasier, der let opstår, når man ligger alene i sin seng. Historierne er spillet af mekaniske dukker og er både realistiske og eventyrlige.

Forestillingen ses enkeltvis eller ifølge med en ven eller en voksen og kan ses flere gange i træk, hvis man har lyst.

Producent: Dansk Rakkerpak
Komponist: Torben Snekkestad
Dramatiker, forfatter: Line Mørkeby
Scenograf: Christian Q Clausen
Instruktør: Christian Q. Clausen

Hvor: I sylokalet, 2. sal på Karens Minde.
Hvornår: Mandag d. 16.-fredag d. 20. oktober kl. 10.00-16.00.
For hvem: Forestillingen er for 3-6-årige.
Hvad koster det: Forestillingen er gratis.

* * * * *

Forestillingen er en del af FerieCamp, som tilbyder gratis kultur- og idrætsaktiviteter for børn i alle skolernes ferier i udvalgte bydele – herunder Sydhavnen. FerieCamp er finansieret af Københavns Kommune, KFF.