v. Christina Brøndsholm Andersen

Tirsdage: 4-5-årige kl. 16.30-17.15 - holdet er fyldt op -
xxxxxxxxx 6-7-årige kl. 17.30-18.15 - få ledige pladser -


Mødested: Dansesalen, 2. sal

Er du glad for at bevæge dig og bruge din fantasi, så er dette dansehold noget for dig! Hver tirsdag leger og danser vi og bruger vores fantasi til at finde nye bevægelser frem.

Vi får gang i kroppen og udforsker nye måder at bevæge os på til spændende musik. Vi vil i timerne arbejde med forskellige temaer, hvorudfra børnene bruger deres bevægelses-fantasi og skaber deres egne små danse sammen.

Udgangspunktet er børnenes naturlige evner: timerne opmuntrer børnenes potentiale, opfindsomhed og fysiske selvtillid i takt med at deres bevægelsessprog udvikles. Timerne er udformet til at opmuntre kreativitet og selvstændighed og er struktureret til at nære individuelt udtryk i barnets egne bevægelser.

Niveauet i timerne lægges efter, hvor børnene er henne motorisk, så alle kan være med og få en god oplevelse.

Det vigtigste er, at børnene oplever bevægelsesglæde og har det sjovt i timerne, hvor de får lov at udvikle sig kropsligt, kreativt og socialt.

Christina er uddannet community dance artist og koreograf fra Laban, Europas største konservatorium for moderne dans i London. Hun har undervist børn, unge og voksne i moderne og kreativ dans samt i koreografi, ballet mm. Desuden har hun sat egne koreografier op på teatre i og udenfor London.

Holdstart: Tirsdag d. 6. september
Ferie: D. 18. oktober, d. 13., 20. og 27. december, d. 3., 10., 17. og 24. januar, d. 14. februar og d. 3. april 2012.
Sidstegang: Tirsdag d. 15. maj.

Det koster 500 kr. at gå på holdet i 1 år. Du kan melde dig til danseholdene her. Du vil modtage en bekræftelse fra os, hvor vi beder dig indbetale pengene. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnekulturstedet på bkultur@live.dk.

Wagnersvej 19 2450 SV tlf. 36148427 email: bkultur@live.dk